Opgaven med at skabe vækst og arbejdspladser står højt på den politiske dagsorden i alle kommuner og business regions. Hvad betyder noget for et områdes økonomi og dens beskæftigelse? Hvilken erhvervsstruktur tager man udgangspunkt i? Hvordan udvikler den sig? Hvad skal man satse på? Hvor ligger værdikæderne og mulighederne?
Analyser som beslutningsgrundlag for en erhvervsudviklingsstrategi, eller overblik over en kommunes eller et større områdes erhverv, klynger, fordeling på brancher, iværksætteri, eksport, beskæftigelse, udvikling. Eller mere dybtgående analyser af styrkepositioner og potentialer i særlige erhvervsgrene eller ressourceområder.
Vi har foretaget et stort antal analyser i kommuner, business regions og på landsplan af erhvervsstruktur, erhvervsklynger, styrkepositioner, nye virksomheder, omsætning, eksport, arbejdskraft med mere. Blandt andet af fødevarer, energi, offshore, grønne teknologier, maritime erhverv med mere. Først og fremmest på registerdata, men også baseret på surveys.